ORDBOG

Affutage. En affutage er et stationært chassis, hvori  https://www.militariaweb.dk/ skyts er mon-teret. Der skelnes ikke mellem kaliber. Det kan være fra rekyl-geværer og kanoner af sværeste kaliber. (F.Eks. Kystaffutage.) Mobilt artilleri er opstillet i lavetter.

Armé. (fra fransk Arma = udstyre, bevæbne og latin arma = våben) er hærens næststørste enhed. To eller flere armeer samles i en armé-gruppe eller hærgruppe.

Armé-gruppe. (se hærgruppe)

Artilleri. Fællesbetegnelse for kanoner, haubitser og mortérer.

Bataljon. (fransk bataille = slag, slagorden). En bataljon består af to eller flere kompagnier og three hundred-1200 mand. I bataljonen kan også indgå faglige personel som sanitetsfolk, pionerer m.Fl. Bataljoner samles i regimenter.

Batteri. Artilleriet er ordnet i batterier som mindste taktiske enhed med 2-6 pjecer advert gangen. Batterier kunne være opstillet i in line with-manente stillinger med jordværker og betonkasematter eller som mobile feltbatterier. Modsat et castle har batteriet normalt kun en skudretning.

Brigade. Er den mindste af de shop militære enhed, som på grund af sin employer, arbejdskraft og udstyr, kan løse selvstændige op-gaver uden væsentlige forstærkninger. Brigader samles i divisioner.

Brisant. (se sprængstof.)

Division. Er en militær stor enhed, som kan sammensættes forskel-ligt i de forskellige grene af de væbnede styrker og stater. En op-deling består normalt af ca. 10.000 til 30.000 soldater.
Divisioner samles i Korps.

Etape. (Fransk 1800-tal etapé = område med forsyninger for mar-cherende tropper) Etapen i militær forstand, er området bag fron-ten. Her findes er de bagerste enheder såsom felthospitaler, for-syning, administration, vedligeholdelse m.M. Etapen som militært begreb er forsvundet efter Anden Verdenskrig.

Falkenhayn, Erich von. (1861-1922) Krigsminister, wellknown og leder af den tyske generalstab fra den 14. September 1914 til den 29. August 1916.

Feltbefæstning. Let befæstning med jordværker, skyttegrave, pig-trådsspærringer, m.M. Oftest forsvaret med trukket feltartilleri beneath 15 cm, rekylgeværer og håndvåben.

Felttelefon. Direkte telefonliner trukket fra telefon til telefon eller thru en feltcentral. Felttelefonlinier var relativt lette at oprette, guys de var meget følsomme for granatnedslag. Endvidere kunne fjenden, hvis han fandt ledningen, nemt koble sig på linien og lytte med.

Flammekaster. Våben designet til at udskyde en lang kontrollerbar stråle af ild. De benyttes gerne til at dræbe eller drive forsvarere ud fra utilgængelige stillinger. Den moderne flammekaster blev opfundet i Tyskland.

Flanke. Den del af et fæstningsværk, der i et bastionært anlæg forbinder facen med kurtinen og i et nyere anlæg forbinder facen med struben.

Flankerende skydning. Skydning vinkelret eller op til en vinkel af forty five grader på fjendens angrebsretning. Når han foretager et frontalt angreb på stilling eller et fæstningsværk.

Forsvindingstårn. Pansret kanon- eller maskingeværtårn monteret i betonforter. Tårnet kan, med et mekanisk værk, hæves over fort-dækket når det skal afgive ild. Tårnet kan drejes 360 grader. Forsvindingstårne fandtes både med 15 cm. Artilleri og rekyl-geværer /maskingeværer).

Fort. Permanent fæstningsværk med betonkasematter og artilleri, der kan afgive ild til alle sider. Dette modsat batteriet, der er indrettet til kun at skyde i en retning.

Fusilier. Er en historisk betinget betegnelse for forskellige soldater (Fusil er fransk 1700-tals betegnelse for et flintelåsgevær) . Ordet findes i forskellige lande og med forskellig betydning. Under første verdenskrig var det i Tyskland en infanterist.

Gardegrenadier. Menig i et gardegrenadier Regiment. Et garderegiment er en troppeenhed tilknyttet statsoverhovedet.
I andre regimenter ville han blot blive betegnet Grenadier.

Gas krigsgas. Giftige luftarter, der kan dræbe eller ukampdygtiggøre ubeskyttet personel. I moderne tid kendt som ABC-krigsførelse og kemiske kampstoffer.

Granat. Legeme med indbygget sprængstof (tidligere sortkrudt), der efter affyring i kanon eller haubits, kunne bringes til sprængning enten ved anslag eller efter en vis flyvetid. De er lavet af støbejern eller stål. Det meste af granatens vægt var kappen, der skulle kunne holde til både affyring og nedslag. I nogle pansergranater udgjorde sprængstoffet kun 3 % af totalvægten.

Granatkardæsk. (se Schrapnell)

Grenadier. Menig i en grenadér-enhed. Kommer af fransk Grenade (den der kaster granater) Dette er ikke længere en funktion, men betegnelsen er blevet tilbage.

Haubits. Krumbaneskyts, belejringsskyts. Afskyder granaterne i en krum bane for at opnå en mere lodret anslagsvinkel. Oprindeligt konstrueret for at gennembryde skibenes dæk, guys senere også for at have virkning på fæstningernes tykke betondæk og nedgravede jordværker. (Se også artilleri)

Hindenburg, Paul Ludwig Hans Anton von Beneckendorff und von H. (1847 – 1934) Armechef og senere øverstbefalende på østfron-ten 1914 – 1916. Generalfeldmarschall 1914. Tysk generalstabs-chef 29. August 1916 til 3. Juli 1919.

Hærgruppe. (Armé-gruppe) er en kombinationen af flere save mili-tære enheder (Hære eller armeer) underlagt en forenet overkom-mando. Det er hærens største og er næsten kun relateret til Tysk-land i de to verdenskrige.

Håndgranat. Våben som bruges i nærkamp og er i fleste tilfælde beregnet til at kaste med hånden. Ved eksplosionen gør den væsentlig skade på personer og materiel i begrænset afstand.

Infanteri. Soldater der primært kæmper til fods med lettere våben. (fra spansk infantes for ‘unge adelige’ fra latin infans for lille) er soldater, som primært kæmper til fods med lettere våben.

Jernbaneartilleri. Mobilt artilleri monteret på jernbanevogne. Typisk anvendtes enten marinekanoner eller specialbyggede kanoner. Den største tyske underneath 1. Verdenskrig var 38-cm-SK-L/45. Oprindeligt udviklet som marinekanon, men brugt som jernbaneskyts beneath navnet 38-cm-Geschütz Max eller Langer Max. Jernbaneartilleri >>

Jernkors . Oprindelig prøjsisk guys senere også tysk Militær hædersbevisning. Personer der ikke var officerer kunne kun opnå 1. Klasse (EK1) og 2. Klasse (EK2). Havde man EK2 blev kun ordensbåndet båret i næstøverste knaphul til daglig. EK1 havde ikke ordensbånd som sådan, men blev påsat direkte på uniformen på venstre side af brystet. Det blev båret til daglig.
Dekorationer >>

Kanon. Fladbaneskyts.Affyrer granater i en flad bane langs jord- eller vandoverfladen. Se også artilleri.

Kaliber. Betegnelse for den indre diameter af løbet af et våben. Angives fra 1887 i mm når ladning og projektil er samlet i en enhed f.Eks. En purchaser (enhedsammunition) og i cm når ladning og projektil er adskilt som f.Eks. I kanoner, hvor granat og ladning indføres hver for sig. Før 1887 skelnede guy mellem kanoner i pund, dvs. Projek-tilets eller kuglens vægt.

Kardæsk. (se Kartätsche)

Kasemat. Bombesikkert betonstøbt rum i fæstningsanlæg brugt som beskyttelse, underbringelse, magasin eller forrådskammer.

Kartätsche. (Dansk = kardæsk). Hylster med indlagte kugler, der efter affyring af kanonen spredtes som en haglbyge. Ammunitionstypen fortrænges omkring første verdenskrig helt af Schrapnells og maskingeværet. (se disse)

Kommandostation. Stedet på et fæstningsanlæg, hvorfra chefen leder anlæggets kamp.

Korps. (Fransk Corps = krop,og latin corpus = krop) er en meget stor enhed af hæren med to eller flere brigader og forty.000 til eighty.000 soldater. Korps samles i en Armé. Korpset støtter sine underord-nede keep enheder. Korps samles i armeer.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *